søndag den 30. april 2017

Deweys readathon April 2017

Mål og Min liste: 
6 værker, 1.144 sider. 24 timer
- "The Great Gatsby" af F. Scott Fitzgerald
- "Barden Beedles Eventyr" af J.K.Rowling
- "Best-loved Yeats" af W.B.Yeats
- "Transfervindue" af Maria Gerhardt
- "Zach" af Mons Kallentoft & Markus lutteman
- "Hidden figures" af Margot Lee Shetterly



Kl. 15:00
Jeg kom en smule sent i gang med min udvalgte TBR-bunke, men jeg kan også mærke på mig selv allerede nu at jeg ikke vil gøre de næste 24 timer til en udelukkende stressende læseoplevelse. Jeg vil tage tingene som de kommer, og lade mine tanker og følelser styre hvilken rækkefølge og hvilket tempo jeg vil læse i. Den første bog jeg vil læse er Maria Gerhardts Transfervindue udgivet af Politikens forlag i 2017, 89 sider. Bogen læser jeg til dels fordi den er blevet anbefalet til mig af en jeg kender, og fordi jeg skal læse den til min læseklub hos Bog og Ide Odense.

Kl. 16:08 
Jeg startede dette års Dewey's April Read-a-thon med at læse Maria Gerhardts Transfervindue, som er en række mindre fortællinger skrevet igennem et jeg-perspektiv om det at være syg. Fortællingerne er utrolig skarpe og mange gang nærmest uudholdelig at læse, men alligevel bliver man bare nødt til at fortsætte. Jeg vil på et senere tidspunkt lave en mere uddybende anmeldes af bogen, men i dag må i nøjes med et enkelt lille spoiler citat som rammer bogens budskab utrolig præcist: "Min mor har verdens farligste sygdom. Hun kan dø af det. Hun går rundt hele dagen i underbukser." (side 84)

Den næste jeg vil læse er F. Scott Fitzgerald The Great Gatsby. 


Kl. 18:16
Jeg ville ønske, at jeg var færdig med bog nr. 2, men sandheden er at jeg ikke har læst et eneste ord siden jeg lukkede Transfervindue. Jeg er kommet ind i en læse-stop periode, som kommer engang imellem, når jeg dedikerer mig selv til at læse et hvis antal bøger på et hvis antal minutter. Jeg har derfor besluttet at spise lidt aftensmad og drikke en kop te, for så at se om jeg ikke kan komme igang igen. Her er nogle af de ting, som jeg gør for at overvinde mit læse-stop: Gå en tur eller lave en almindelig hverdagsting som at vaske op eller vaske tøj, hvor jeg ikke behøver tænke eller koncentrere mig om andet. Det hjælper også at lytte til musik.

Jeg er stadig igang (ikke begyndt endnu)  med at læse F. Scott Fitzgerald The Great Gatsby.

Kl 21:37
Jeg er stadig i gang med bog nr. 2. Efter aftensmad gik der lidt film og rengøring i det hele, og jeg synes at have 1000 andre ting at gøre end at læse. Jeg har derfor besluttet at holde pause og genoplade batterierne, og begynde igen kl: 05:00 i morgen. Man kan roligt sige at mit Read-a-thon ikke er gået som jeg havde planlagt, men det er helt ok. Jeg har været glad for det jeg har nået indtil videre og den første bog var rigtig skøn at læse, så jeg fortryder ikke noget Selvom jeg muligvis ikke når mit mål på 6 bøger er jeg glad for at have været med i års Deweys Read-a-thon. Nogle gange får man ikke læst så meget som man ville, men så er det godt at man også kan læse resten af året.

Kl 09:18
Jeg kan roligt indrømme, at jeg har sovet lidt længere, end jeg regnede med, og det er faktisk helt ok. Jeg kan mærke hvordan ugens lange dage og aftaler har indhentet mig, og jeg har kommet til den erkendelse at forberedelse både mentalt og fysisk er en del af 24 timers read-a-thon. Hvis ens hjerne ikke følger med kroppen så vil det påvirke ens læsning, som det har gjort i mit tilfælde. Nu sider i garanteret og siger: "Jamen der er vel tid endnu". Ja og nej. Jeg har en aftale her omkring middag, som jeg bliver nødt til at overholde. Det føles også som om jeg har smidt håndklædet i ringen, men nogle gange har man bare dage hvor læsning ikke kommer til en. Det er derfor vigtig for mit vedkommende ikke at presse på for så bliver ens læsning surt og træls, hvilket jeg synes er rigtig dårlig bogkarma. Man skal give bøgerne og en selv den tid de fortjener.

Dette års Read-a-thon var en succes og ikke en succes, for selvom at jeg ikke nåede igennem min TBR-liste, så nød jeg den ene bog jeg faktisk fik læst og som stadig køre rundt i tankerne. Det er efter min mening rigtig god bogkarma. Ting jeg vil gøre anderledes næste år: forbedrede mig og sørge for at alle mine aftaler op til ikke forstyrre mig, og så vil jeg begynde med en bog som er lidt længere end 100 sider. Så jeg ikke føler mig som en tøs over ikke at have læst mere end 89 sider i løbet af 24 timer, for jeg ved at jeg sagtens kan læse mere. Mål næste år er at sigte højre end dette års Readathon, og det er noget som gælder både boglæsning og livet. Altid gå efter hvad der gør en glad og føles godt, for det er god bogkarma.