torsdag den 11. maj 2017

Kædebrev og Bøger

Jeg er blevet tagget af Regitze fra Bookish Love Affair om at deltage i en slags kædebrev for bogbloggere. Tagget kommer fra Perpetual Page Turner og gå simpelthen ud på at udfylde spørgsmålene fra A-Z og så tagge en anden blog man selv følger. Jeg vil derfor gerne invitere Rikke Simonsen til at lege med. Jeg følger Rikke både på hendes blog og gennem hendes artikler i bogmagasinet BOOKEATERS magazine. Jeg kender ikke Rikke Simonsen personligt, men jeg er ret vild med hendes anmeldelser og skrivestil. 

Nu til min egen Book-tag, eller blog-kædebrev:

A - Author: Den forfatter jeg har læst flest bøger af?
- Ja det er nok stadigvæk J.K. Rowling og hendes fantastiske Harry Potter-serie på i alt 7 bind.

B - Best sequel: Den bedste fortsættelse som jeg har læst?
- Disciplen af Hjorth & Rosenfeldt. Jeg læser ikke mange serier, men jeg elsker Sebastian Bergmans arrogante og provokerende karakter, og Disciplen er andet bind i en serie på 5 bind og Kriminalpsykologen Sebastian Bergman og som jeg varmt kan anbefale til alle krimi lovers. 

C - Currently reading: Hvad læser jeg lige nu?
- Lige nu læser jeg Kirugen af Tess Gerritsen. Bogen er første bind i krimi serien om Rizzoli og Isles fra tv-serien af sammen navn. Normalt læser jeg bogen inden jeg sere filmatisering, men her har jeg gjort det omvendt. 

D - Drink of choice while reading: Yndlingsdrik når jeg læser.
- Te eller hvidvin, gerne en sød dessertvin. Jeg drikker oftest te, men engang imellem når jeg læser vil jeg gerne have et glas koldt vin på de dage, hvor jeg bare trænger til at slå benene op.

E - E-reader or physical book: Digital eller papir.
- Papir, papir og atter papir, der er noget virkelig nostalgisk over at læse en lækker hardback med en flot forside og lugten af en ny trykt bog. 

F - Fictional character i would have dated in high school: Fiktionel karakter som jeg ville have gået ud med i folkeskolen.
- Jeg ville nok gerne have gået på Hogwarts og gået ud med Draco Malfoy, og især fordi jeg inde på Pottermore er en Slytherin. 

G - Glad you gave this book a chance: glad for at give denne bog en chance.
- Wild af  Cheryl Strayed. Jeg læser ikke mange biografiske bøger, men denne rejse-biografi var utrolig spændende og i løbet af rejsen læser hun også mange bøger. Det er både en litterær rejse og en fysisk rejse. 

H - Hidden gem book: Den skjulte bogskat.
- Jeg har rigtig mange skjulte skatte på bogreolen, men en jeg købte på et antikvarisk bogmarked som jeg finder rigtig morsom er Cambridge Daily Reading Bible. Jeg er ikke den der læser i biblen hver dag, og faktisk har jeg aldrig læst biblen. Det som er specielt ved denne udgave er at de har opdelt biblens historier til at man læser lidt hver dag i 2 år før man kommer igennem den. Jeg syntes den var rigtig morsom og så kostede den kun 10 kr. 

I - Important moment in your reading life: Vigtigt læser øjeblik
- SPOILER - SPOILER - SPOILER - SPOILER - SPOILER - SPOILER - SPOILER - SPOILER -
- Dagen efter at Harry Potter bog 7 udkom tog min familie og jeg på camping ferie, og jeg sad og læste den og begyndte at græde. Min mor blev helt vild fortvivlet og spurgte hvad der var i vejen. Jeg havde tåre i øjnene og sagde fortvivlet at Hedwig var død. Min mor rystede bare på hovedet, men det var virkelig et vigtigt læser øjeblik for mig. 

J - Just finished: Sidst færdig læst.
- Britannicus af  Jean Racine. Et drama jeg læste til mit universitetsfag - Fornuft og Galskab i den franske klassik.

K - Kinds of books i won't read: Bøger jeg ikke vil læse.
- Håndbøger om sport. Jeg er ikke den store sportsnørd, og keder mig utrolig meget når jeg læser sportsbøger.

L - Longest book you've read: Længste bog jeg har læst.
- De velvillige af  Jonathan Littell på over 900 sider. En virkelig ekstrem bog, der kræver en hårdfør mave for at komme igennem.

M - Major book hangover: Bog tømmermænd.
- Jeg har desværre ikke oplevet dette fænomen, men jagten på den rigtige bog er stadig i gang. 

N - Number of bookcases: Antal bogreoler.
- Jeg har tre store og en halv bogreol med i alt 22 hylder. 

O - One book you have read multiple times: Bog jeg har læst flere gange. 
- Harry Potter og de vises sten.

P - Preferred place to read: yndlingssted at læse. 
- En lækker lænestol med benene slået op. 

Q - Quotes that inspires you: Citat der inspirere dig.
- "If you want your children to be intelligent, read them fairy tales. If you want them to be more intelligent, read them more fairy tales." - Albert Einstein.

R - Reading regret: Læser fortrydelse.
- Jeg fortryder aldrig at jeg har læst en bog, men der er bøger som jeg ikke læser igen. Eks. Alkymisten af Paulo Coelho, og dens demoraliserende budskab.

S - Series you started and need to finish (All books are out).
- The hunger games-serien af Suzanne Collins. Jeg har desværre ikke læst mere end først bind i serien, men det er noget jeg gerne vil have gjort.

T - Three of your all-time favourite books: tre af mine ynglings bøger.
- Det er svært at skrive kun tre titler, men jeg vil lige nu sige Duff af Kody Keplinger, og Manden der ikke var morder af Hjorth & Rosenfeldt, og Science in wonderland af Melanie Keene.

U - Unapologetic fangirl for: Total fangirl for.
- Sherlock Holmes af Arthur Conan Doyle. Dette skyldes nok mest Benedict Cumberbatch, som spiller AMAZINGLY i BBC's Sherlock. 

V - Very excited for this release more than all others: Mest ønsket udgivelse.
- Jeg kan faktisk ikke komme på nogen lige nu, men dette er nok pga. den store stak af TBR-bøger på natbordet. 

W - Worst bookish habit: Dårligste bogvane.
- At jeg læser mange bøger på en gang, så jeg tit giver op på en bog eller bliver nødt til at læse den igen. 

X - X marks the spot: vælg den 27 bog fra toppen mod højre af bogreolen. 
- The Three Musketeers af Alexandre Dumas.

Y - Your latest book purchase: Sidste bog køb. 
- Ligblomsten af Anne Mette Hancock. Jeg købte denne bog lige i dag, men jeg fik også en gratis bog fra et foredrag jeg var til. Dødszoner af Simon Pasternak.

Z - Zzz snatcher book: Bog hvor jeg blev oppe hele natten. 
- Jeg kan ikke komme på en lige nu, men det er fordi jeg elsker min seng.

Har du selv lyst til at være med eller give dit svar til et af alfabetets BOGstaver, så skriv en kommentar eller tag faklen op og skriv linket til hvor jeg kan læse det. 

2 kommentarer:

  1. Det er nogle virkelig gode svar! :D

    Tak for tagget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du læste mit indlæg :) Glæder mig til at læse dine svar!

      Slet