torsdag den 11. maj 2017

Litteraturens dag i ondskabens tegn

I dag har været en rigtig hyggelig dag med en masse af god litteratur og filosofi diskussioner om hvad ondskab er, og om hvordan begrebet hænger sammen med litteraturen. Jeg var igennem mit studie blevet inviteret til litteraturens dag, hvor dagens emne var ondskab. Der var sat 5,5 time af til 5 skønne foredrag, der hver handlede om ondskab i en eller anden form. Vi startede ud med at høre om hvordan ondskaben er blevet brugt og hvordan begrebet har udviklet sig op gennem litteraturhistorien. 

Leander Møller Gøttcke, Ekstern Lektor og underviser på SDU Odense, startede ud med en introduktion om selve fascinationen af det onde, hvor han talte om den filosofiske dimension til begrebet. Han stillede spørgsmålet om vores interesse for det onde var et tegn på vores egen perversitet, men her svarede han nej. Det udspringer fra vores ønske om at overvinde og forstå det onde, og det er her at vores fascination kom fra. Det som litteraturen kan er at skabe et rum, hvor man kan reflektere og forstå hvad det onde er og hvad det gør ved læseren. 

Adam Poulsen, lektor på Litteraturvidenskab SDU Odense, startede sit foredrag med at gennemgå begyndelsen på begrebet ondskab, og her kom teodicé spørgsmålet en i ondskabs diskursen. Et spørgsmål om at kunne retfærdiggøre det onde i en verden hvor gud eksisterer. Hele spørgsmålet om hvordan ondskaben kan eksistere i en verden skabt af gud eller spørgsmålet guds eksistens i en ond verden. 

Efter en omgang filosofisk diskussion af begrebet ondskab, bevægede vi os over i en række foredrag af forfattere som Simon Pasternak, Shadi Bazeghi og Janne Teller. Det gennemgående tema var her spørgsmålet om hvordan man som forfatter kan fremstille ondskaben i litteraturen. 

Simon Pasternak talte om de to dominerende grupper inden for emnet 2. verdenskrigs litteraturen; Holocaust og Shoah. Pasternaks egen spændingsroman kom også op at vende, og her talte han om hvordan man som forfatter arbejder om begrebet ondskab, og her var svaret at man simpelhen skulle korslutte fornuften i karaktererne og arbejde indenfor en fornuftsramme, hvor fornuften blev gjort vild og absurd. Samtidig med at emnet i litteraturen er vigtig er formen lige så vigtig og i Simon Pasternaks spændingsroman Dødszoner bliver der leget med rigtig mange retoriske virkemidler og selve måden at skabe en fortælling. En gave fra forlaget til os der var med til foredraget fik vi et gratis eksemplar af bogen, som kan ses på billedet nedenunder.

Kaffe, kage og Dødszoner af Simon Pasternak udg. Gyldendal.

Shadi Bazeghi kom og fortalte om hendes digtsamling Vingeslag og diskuterede det problematisk ved at man ofte skildrer det onde som mørket og det gode som lyset. I sit foredrag talte Bazeghi meget om selve det at handlinger og især modstandshandlinger  er det litteraturen kan, og især for Bazeghi er poesien netop genren til at overskride grænserne mellem det lyse og det mørke. Ifølge Bazeghi kan man ikke adskille disse to sider, den mørke og den lyse. De står i relation til hinanden,  og som hun selve beskrev det: "Det er normaliteten der afføder krig". Krig er i denne sammenhæng eksemplet for den ekstreme voldshandling af ondskaben. 

Det sidste foredrag blev holdt af Janne Teller, som kom og fortalte om litteraturen og den didaktiske effekt på det menneskelige moral kompas. For Janne Teller er litteraturen en form for kommunikation af en ikke direkte, men en dybere og underliggende virkelighedsfremstilling. Litteraturen kan opstille nogle situationer, der gør læseren i stand til at reflektere og udvikle sit morale kompas. Litteraturen er større end en selv. Janne Teller kom ind på hvordan ondskaben ikke altid udspringer fra en ondskabsfuld vilje, men ofte er en konsekvens af en handling. Hendes eksempel var fra mobningen og hvordan ét menneskes ydmygelse kan skabe et vakuum i mennesket, der skal udfyldes og som afføder en ond handling. Man gør mod andre som der blev gjort mod en selv. Når man følger den logik kan man opstille en ond cirkel af handlinger, hvor offeret selv bliver til bødlen. En udvikling man ofte støder på i 2. verdenskrigs litteraturen som eks. Dødszoner af Simon Pasternak.

Det var en super spændende dag og emnet er virkelig interessant, fordi alle har deres egen forestilling om ondskabens ansigt - mobning, passiviteten i 2. verdenskrig og mordere. 

Når man nu taler om mordere, så har jeg i dag tilføjet endnu en bog til krimi-stakken på bogreolen. Jeg købte i dag Ligblomsten af Anne Mette Hancock, og det gjorde jeg fordi hun lørdag gæster Bog og idé Odense både i Kongensgade kl. 11.00-12.00 og Rosengårdcentret kl. 12.00-13.00. Min plan er at læse bogen inden hendes besøg og så få hende til at signere bogen her på lørdag. Jeg glæder mig til at møde hende og til at læse bogen. Bogen kan lige nu købes i Bog og Idé for kun 99.95 kr. sat ned fra 199.95 kr. så skynd dig at få dit eksemplar og få den signeret på lørdag.

Debutkrimi: Ligblomsten af Anne Mette Hancock udg. Lindhardt og Ringhof

To nye bøger til bogreolen. og krimistakken

Ingen kommentarer:

Send en kommentar