tirsdag den 2. maj 2017

Læseklub og nye titler på reolen


Hej Allesammen. Jeg er lige kommet tilbage fra at havde deltaget i Odense bog & ides læseklub for første gang, og jeg har haft en rigtig hyggelige aften i selskab med læse entusiaster som mig selv. 

Aftens bog var Maria Gerhardts Transfervindue. Bogen blev modtaget med blandede følelser, men alle var enig om at bogen gav stof til eftertanke. Bogens fragmenterede næsten dagbogs lignende uddrag gav for mig en utrolig følelsesmæssig læsning, og jeg blev ofte nødt til at læse enkelte sætninger og fragmenter igen. Det er ikke en bog man læser på en time trods at bogen kun er på ca. 90 sider. Bogen ramte mig dybt og mange gange var det næsten ulidelig at læse. Især en sætning gav mig kuldegysninger. "Den syge får tilsendt vældig mange emojis." Det var virkelig hårdt at læse hvor alene de syge egentlig er, og hvordan vi faktisk slet ikke kan overskue en syg persons dødsangst. Bogen er selvironisk og dybt provokerende at læse, og den er helt klart en jeg vil anbefale at man læser. Den behandler emner som empati, overskud, dødsangst, kærlighed, frustration, ensomhed og flugten fra virkeligheden.

Dette var nogle af de ting vi talte om i læseklubben, og diskussionen af bogen ledte også hen mod andre bøger og film som eksempelvis Du forsvinder af Christian Jungersens. En bog og film jeg selv virkelig gerne vil læse på et tidspunkt. Aften endt med at jeg købte et par ekstra bøger til reolen. En krimi af Tess Gerritsen Kirurgen og en roman af Donna Tartt Stillidsen. Jeg købte krimien fordi det er bind 1 i bogserien bag en af min yndlings tv-serier, Rizzoli & Isles, og jeg ville gerne læse bøgerne fordi jeg elskede serien. Den anden bog jeg købte, købte jeg pga. af en anbefaling fra en af klubbens medlemmer, som anbefalede den som en fantastisk læseoplevelse. 



Det var det for denne gang, men jeg ville elske at høre jeres meninger om Maria Gerhardts Transfervindue, og om der var et bestemt fragment der påvirkede jer ekstra meget. Rigtig god læselyst til jer allesammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar